I denne artikel:
Telebranchen oplever i stadig stigende grad, misbrug via telefonen, også kaldet spoofing. I flere tilfælde forsøger de kriminelle at udgive sig for at ringe fra f.eks. banken, kommunen eller andre instanser, som virker troværdige, for at lokke sensitive informationer ud af modtageren, f.eks. bank-oplysninger, CPR-numre, o.lign.
Med en fælles aftale mellem de største teleudbydere i Danmark, forsøges det nu at begrænse muligheden for at udenlandske netværk, kan foregive at være nogen de ikke er. Dette sker ved at specifikke telefonnumre kan tilføjes en liste over numre, som ikke må præsenteres når kald ankommer til Danmark fra udlandet.
Samarbejdet begrænser sig dog til kritiske fastnetnumre, som er potentielle mål for spoofede numre eller som konkret udsættes for spoofing. Ved kritiske fastnetnumre forstås fastnetnumre på private erhvervskunder og myndigheder, såsom Rigspolitiet, finansielle virksomheder mv., dette er dog ikke en udtømmende liste.
Konkret betyder det at f.eks. en bank kan sikre sig, at kriminelle netværk i udlandet ikke foretager kald eller sender SMS'er til deres kunder, fra deres danske telefonnummer eller SMS afsender ID.
Opfylder jeres virksomhed ovenstående kriterier og ønsker I derfor at tilføje jeres nummer/numre til denne liste, skal I blot downloade fuldmagterne nederst på siden, underskrive og sende dem til os på kundeservice@dstny.dk
Bemærk, at der er to fuldmagter, en fuldmagt til spoofingbeskyttelse af udvalgte fastnetnumre og en fuldmagt til beskyttelse af SMS afsender ID.
Med fuldmagterne på plads, kan vi implementere begrænsningen hos os og samtidig hos TDC/Nuuday, Hi3G, Telia og Telenor, som beskytter jeres telefonnumre mod spoofing, for henholdsvis opkald og SMS fra udlandet.
Læs mere i brancheaftalen om spoofing her: https://www.teleindu.dk/branchesamarbejde/spoofing/
Har I spørgsmål til ovenstående, så er I meget velkommen til at ringe til os på +458888 7777.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.