I denne artikel:
Denne guide hjælper dig godt i gang med mobilappen og giver et hurtigt overblik over de vigtigste funktioner, så du får mest muligt ud af appen.
Bemærk, at nogle funktioner kan variere afhængigt af, hvordan jeres løsning er sat op, og hvilke services I har adgang til. Derfor kan enkelte funktioner i guiden variere fra det, du ser i din app.
Find rundt i appen
Navigationsmenuen er dit startpunkt i appen. Her finder du de vigtigste funktioner og kan nemt skifte mellem kontakter, opkald, voicemail, chat, køer og menu.
Menuen finder du nederst på skærmen. Den er altid lige ved hånden, så du hurtigt kan komme derhen, hvor du skal.
Ring via internet eller mobilnetværk
Hvis du ønsker at foretage opkald via internettet i stedet for mobilnetværket, kan du aktivere Internetopkald (VoIP).
Tryk på Menu i navigationsmenuen nederst på skærmen, og tryk derefter på Indstillinger.
Brug nu toggle-knappen ud for Internetopkald til at slå funktionen til eller fra.
Når Internetopkald er slået til
Foretages dine opkald via en internetforbindelse.
Når Internetopkald er slået fra
Foretages dine opkald via mobilnetværket.
Ring til en kontakt
Du kan hurtigt ringe til personer fra din kontaktliste direkte i appen.
Tryk på Kontakter i navigationsmenuen nederst på skærmen. Find kontakten på listen, eller brug søgefeltet til at søge kontakten frem.
Hold fingeren nede på kontakten, indtil menuen vises.
Herfra kan du vælge, om du vil ringe, chatte, sende SMS eller e-mail – eller markere kontakten som favorit, VIP, kontakt eller blokeret.
Hvis du ønsker at vælge, hvilket telefonnummer du vil ringe til, kan du åbne kontakten først.
Tryk én gang på kontakten for at åbne den.
Herfra kan du ringe, chatte eller sende en SMS. Du kan også se kontakt oplysninger og vælge mellem de telefonnumre, der er registreret på personen.
Ring til et nummer
Hvis personen ikke findes i din kontaktliste, kan du nemt ringe op ved hjælp af appens tastatur.
Der er to måder at åbne tastaturet på.
Tryk på tastaturikonet øverst til højre i Kontakter.
Indtast det ønskede telefonnummer, og tryk på opkaldsknappen for at ringe op.
Du kan også åbne tastaturet via Menu.
Tryk på Menu i navigationsmenuen nederst på skærmen, og vælg derefter Opkaldsprogram.
Indtast det ønskede telefonnummer, og tryk på opkaldsknappen for at ringe op.
Omstilling af opkald (Internetopkald slået fra)
Når Internetopkald (VoIP) er slået fra, håndteres opkald via telefonens almindelige opkaldsfunktion.
Følg disse trin for at omstille et aktivt opkald:
Omstilling af opkald (Internetopkald slået til)
Når Internetopkald (VoIP) er slået til, håndteres opkald direkte i appen.
Tilføj en kontakt
Hvis et telefonnummer ikke allerede findes i din kontaktliste, kan du nemt oprette det som en ny kontakt.
Tryk på Seneste i navigationsmenuen nederst på skærmen for at åbne listen over dine seneste opkald.
Find det ønskede telefonnummer, og hold fingeren nede på nummeret, indtil menuen vises.
Vælg Tilføj til kontakt.
Udfyld de ønskede kontaktoplysninger, og gem kontakten.
Kontaktkategorier
Du kan tildele dine kontakter forskellige kategorier, så du nemmere kan finde de personer, du bruger mest, og tilpasse, hvordan opkald fra dem håndteres.
Tryk på Kontakter i navigationsmenuen nederst på skærmen. Find kontakten på listen, eller brug søgefeltet til at søge kontakten frem.
Hold fingeren nede på kontakten, indtil menuen vises. Vælg derefter den ønskede kategori.
- Kontakt – Personen gemmes som en kontakt i appen og vises i kontaktlisten sammen med dine øvrige kontakter.
- Foretrukken - Kontakten vises i kontaktlisten under Foretrukne, så du hurtigt kan finde personen.
- VIP – VIP-kontakter kan have særlige kaldsregler. Du kan eksempelvis vælge, at de kan kontakte dig, selv når du ikke er ledig.
- Blokeret – Kontakten bliver blokeret, så opkald fra personen ikke går igennem til dig.
Skift status og tilføj en note
Du kan opdatere din status, så dine kolleger hurtigt kan se, om du er ledig, optaget eller ikke vil forstyrres.
Tryk på Menu i navigationsmenuen nederst på skærmen.
Tryk på dit statusfelt, og vælg den status, der passer.
Tryk på dit profilbillede øverst for at åbne din profil. Her kan du tilføje eller ændre din note.
Skift udgående nummer
Hvis du har flere telefonnumre tilknyttet din bruger, kan du selv vælge, hvilket telefonnummer der skal vises, når du ringer ud.
Du kan vælge mellem de telefonnumre, der er tilgængelige på din bruger i appen.
Tryk på Menu i navigationsmenuen nederst på skærmen.
Tryk på Opkalds-ID.
Vælg det telefonnummer, du ønsker at vise ved udgående opkald.
Tryk på fluebenet for at gemme ændringen.
Se seneste opkald
Under Seneste finder du en oversigt over dine indgående og udgående opkald.
Tryk på Seneste i navigationsmenuen nederst på skærmen for at åbne opkaldslisten.
Her kan du se, hvem du har talt med, hvornår opkaldet fandt sted, og hurtigt ringe tilbage.
Log ind og ud af køer
Under Køer finder du en oversigt over de køer, du har adgang til.
Tryk på Køer i navigationsmenuen nederst på skærmen.
Her kan du se status for hver kø, blandt andet antal ventende opkald, ledige agenter, og om du er logget ind eller logget ud af køen.
Tryk på toggle-knappen for at logge ind eller ud af køen.
Hvis du er supervisor, kan du også administrere køer direkte fra appen.
Tryk på den lille pil for at se flere muligheder. Her kan du blandt andet logge agenter ind og ud af køer.
Se din kalender og opret møder
Du kan bruge appen til at få overblik over dine møder og oprette nye kalenderaftaler.
Tryk på Menu i navigationsmenuen nederst på skærmen, og vælg Møder.
Her kan du se dine kommende møder og aktiviteter.
Tryk på + for at oprette et nyt møde.
Udfyld de ønskede oplysninger, vælg deltagere samt dato og tidspunkt, og tryk derefter på fluebenet for at gemme mødet.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.